23948sdkhjf

20.000 LED-gadearmaturer skærer ni millioner af elregningen

Vejle Kommune afslutter i disse måneder et treårigt projekt, hvor knap 20.000 af kommunens gadelysarmaturer er udskiftet med moderne LED-armaturer.

LED-armaturerne erstatter således de klassiske kviksølvs-, lysrørs- og natriumarmaturer, som hidtil har været anvendt.

Den lokale elinstallatørvirksomhed TeknikGruppen har stået for udskiftningen, som reducerer både CO2-forbruget og kommunens elregning til gadebelysning til omkring en fjerdedel.

- Med dette projekt er vi én af de kommuner, som er længst med LED-udrulningen i Danmark. Gennem knap tre år har vi i fire etaper skiftet næsten alle kommunens armaturer, som vil betyde både en miljømæssig og økonomisk stor besparelse, siger Poul Erik Wilhelm Larsen, som er ingeniør og projektleder hos Teknik & Miljø i Vejle Kommune.

Inden udskiftningen til LED-armaturer brugte Vejle Kommune cirka 12,5 mio. kroner årligt på gadebelysning – et forbrug som nu vil reduceres til mellem 3-3,5 mio. kroner årligt. Derudover nedbringer de nye LED-armaturer CO2-forbruget, hvilket har resulteret i, at kommunen kan sælge en del af sine CO2-kvoter.

TeknikGruppen har afdelinger i fem byer i Midt- og Sydjylland. Afdelingen i Vejle beskæftiger cirka 30 medarbejdere.

Det har været spændende at være med til et så omfattende projekt, hvor vi i samarbejde med Vejle Kommune over tre år er lykkedes med den omfattende udskiftning, som vil give Vejle Kommune en mere miljøvenlig løsning på gadebelysningen, siger Peder Erichsen, administrerende direktør i TeknikGruppen A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095