23948sdkhjf

Scania investerer i batteriteknologi

Scania og Northvolt indgår partnerskab om elektrificering af tunge køretøjer.

Den svenske lastbilproducent Scania er gået sammen med den nye batteriproducent, Northvolt for at udvikle og kommercialisere battericelleteknologi til tunge erhvervskøretøjer.

Scania vil investere 10 millioner euro i partnerskabet, som skal booste den videre udvikling og støtte etableringen af Northvolts testproduktions- og forskningsfaciliteter.

- Elektrificeringen af køretøjer er i rivende udvikling, siger CEO Henrik Henriksson, Scania. Det giver gode muligheder for mere bæredygtige transportløsninger.

- Hvad angår tunge lastbiler og busser, er den fortsatte udvikling af opladningsinfrastrukturen af afgørende betydning. Vi skal have og mere robuste, effektive og bæredygtige battericeller. Forskellige transportopgaver vil kræve forskellige elektriske drivlinjer. For at opnå maksimal effekt skal batteri- og celleteknologierne derfor udvikles, så de kan understøtte forskellige behov.

Nemt for kunderne
- Det skal være nemt at vælge bæredygtige løsninger, siger Scania-direktøren.

- Den nuværende brændselscelleteknologi skal videreudvikles for at kunne opfylde kundernes behov. Med Northvolt som partner kan gøre store fremskridt.

De to virksomheder vil etablere et team af eksperter og samarbejde på Northvolts forskningscenter i Västerås.

De har også indgået en aftageraftale om battericeller.

Northvolt bygger næste generations batterifabrik i den nordsvenske by Skellefteå med en målsætning om at producere grønne batterier i høj kvalitet med minimal CO2-udledning og høje ambitioner for genbrug.

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094