23948sdkhjf

818 millioner: Dansk porebetonkoncern bekræfter opkøb

H+H overtager 200 ansatte fra Heidelbergcement.

H+H International A/S betaler 818 mio. kroner for at købe Heidelbergcements tysk-schweiziske afdeling inden for kalciumsilikat. Det bekræfter den danske porebetonkoncern torsdag i en pressemeddelelse.

Til gengæld for de mange millioner får H+H-koncernen en virksomhed med 200 ansatte og en omsætning på cirka 500 mio. kroner under vingerne.

- Det strategiske opkøb passer geografisk set fremragende med H+H’s nuværende forretninger og kommer til at være et supplement til H+H’s nuværende produktudbud i Tyskland. Det vil også skabe et mere balanceret footprint og skabe en platform for yderligere konsolideringer i markedet, siger adm. direktør Michael T. Andersen om opkøbet, som er foretaget i H+H-koncernens tyske datterselskab, H+H Deutschland GmbH.

H+H-koncernen – der omsatte for 1,6 mia. kroner i 2016 – offentliggør en ny årsrapport den 14. marts, hvor der vil blive redegjort for den fulde økonomiske effekt af opkøbet. Koncernen har dog tidligere udmeldt, at den forventer at kunne hente 10 mio. kroner årligt alene på synergier, når opkøbet er fuldt implementeret i løbet af tre år.

Læs mere om: H+H
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079