23948sdkhjf

Ny dom: Konkurs kan koste feriedage

Afgørelse efter storentreprenørs konkurs betyder, at ansatte kan risikere at miste ferie og fridage, hvis deres arbejdsgiver drejer nøglen om.

Ansatte i firmaer med røde tal på bundlinjen skal skynde sig at holde ferie. Ellers risikerer de at miste den, hvis virksomheden går konkurs.

Det er konsekvensen af en ny Højesteretsdom, hvor fire tidligere ansatte i entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn må vinke farvel til deres ferie og fridage, efter at firmaet i 2013 gik nedenom og hjem.

Det skriver Fagbladet 3F.

De fire ansatte i entreprenørfirmaet havde overført feriedagene fra et ferieår til det næste, og da E. Pihl & Søn krakkede krævede konkursboet og Lønmodtagernes Garantifond, at de fire teknikere afviklede feriefridagene i deres opsigelsesperiode.

Det har Højesteret nu godkendt. Medarbejderne får altså ingen særskilt betaling for de mistede feriefridage.

Ifølge Helle Sønderskov fra Juridisk Sekretariat i 3F er det særligt funktionær-ansatte, der kan blive ramt af den nye dom.

- De fleste 3F-medlemmer er timelønnede og vil næppe kunne komme i klemme, men kan få dækket tabte feriefridage hos Lønmodtagernes Garantifond, siger hun til Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094