Cramo Adapteo prøver egen medicin
Danmarks førende leverandør af pavilloner har bygget deres sjællandske domicil af egne produkter
Pavilloner blev løsningen, da Danmarks førende leverandør af pavilloner skulle have nyt domicil. Cramo Adapteo samler deres aktiviteteter på Sjælland på en 15.000 kvadratmeter stor grund i Greve.
Det nye kontor består af en række C90 standard-pavillonmoduler i to etager. Der er plads til 25 medarbejdere, kantine og værksted.
- Med flytningen til Greve udvider vi kapaciteten med 50 procent, som er en del af vores vækststrategi om i 2020 at fordoble omsætningen, siger Mads Blom, administrerende direktør i Cramo Adapteo, i en pressemeddelelse.
Cramo Adapteos vestdanske aktiviteter har hjemme i Randers.