23948sdkhjf

Millex bryder med direktøren

Adm. direktør Thomas Dalsgård er fratrådt sin stilling i Hinnerup-virksomheden, der bl.a. leverer beslag og garderobeløsninger.
Uoverensstemmelser mellem ledelse og ejerkreds førte mandag til, at adm. direktør Thomas Dalsgård tog sin afsked med virksomheden.

Som adm. direktør indtræder i stedet Rasmus Byriel, der er blandt ejerne af Millex samt adm. direktør i søsterselskabet Furnipart.

- Millex har over den sidste periode været igennem store ændringer med købet af beslagsaktiviteterne i Jørgen Schmidt Trading og senest flytning af virksomheden til Århus. Lige nu arbejder vi med sortimentsudvikling, og disse tiltag vil blive ført videre under den nye ledelse, siger Rasmus Byriel.

Millex er grundlagt i 1990 og råder over et omfattende sortiment inden for bl.a. garderobe, whiteboards, bordben og sikringsbeslag. Søsterselskabet Furnipart er etableret i 1977 og har specialiseret sig i udvikling og salg af møbelgreb og knopper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125