23948sdkhjf

Hatten Gruppen flytter centrallager

P. Hatten A/S har ikke længere brug for sin centrallager-funktion i Maribo og har sat sit hovedsæde i byen til salg.
Som mange andre leverandører til byggeriet har Hatten Gruppen fokus på at trimme driften i disse år, og en konsekvens er, at hovedkvarteret i Maribo nu er sat til salg. Det oplyser Folketidende.

Byggeriet er forholdsvist nyt, men virksomheden har ikke længere brug for de mange kvadratmeter:

- Vi har etableret nyt centrallager for VVS i Ringsted, og vi har etableret et stort centrallager for stål og udkørsel i Bjæverskov. Altsammen initiativer som effektiviserer vores logistik. Men det betyder altså også, at der ikke er behov for centrallager-funktionen her i Maribo, forklarer direktør Rune W. Petersen til avisen.

Hatten har været i Maribo siden 1812, og det bliver der ikke lavet om på, understreger Rune W. Petersen:

- Nu skal vi først have solgt C.E. Christiansens Vej. Før det er sket, flytter vi ikke. Men som det ser ud nu, vil vi gerne fortsat være her i industriområdet i Maribo, siger direktøren, der forventer, at en række allerede gennemførte sparetiltag for alvor vil få effekt i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078