23948sdkhjf

København et skridt tættere på multiarena

Elitefacilitetsudvalget støtter den kommende multiarenas etablering med – i første omgang – 10 mio. kroner.
Københavns Kommune, By & Havn og Realdania er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at opføre en multiarena, og mandag kunne parterne glæde sig over markant økonomisk støtte til projektet.

Elitefacilitetsudvalget har nemlig besluttet at støtte byggeriet af en københavnsk multiarena med 10 mio. kroner med henblik på at sikre, at hovedstaden i fremtiden kan byde ind på idrætsarrangementer af høj international kvalitet.

Yderligere støtte kan komme på tale
Direktør Torben Frølich fra Elitefacilitetsudvalgets sekretariat fortæller, at etableringen af en multiarena i Østdanmark længe har været en topprioritet hos udvalget, og han håber, at støtten kan være katalysator for den videre proces:

- Elitefacilitetsudvalget ser frem til den kommende multiarena i København. Selv om der er et stykke vej endnu, før økonomien er på plads i dette meget store idræts- og kulturprojekt, så begynder konturerne af fremtidens opvisningsfacilitet at tegne sig for københavnerne, siger han.

Torben Frølich oplyser, at det på et senere tidspunkt kan komme på tale at tildele projektet yderligere støtte, når arbejdet med etableringen er kommet endnu længere.

Elitefacilitetsudvalget støttede i øvrigt multiarenaen i Herning med 15 mio. kroner tilbage i 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078