23948sdkhjf

Kolding forbereder stort universitetsbyggeri

I 2013 skal et 13.600 m² stort nybyggeri stå klar til Syddansk Universitet. Kommunen er nu i gang med at nedrive et tidligere byggemarked for at gøre plads til byggeriet.
Finansieringen er endnu ikke officielt på plads, men hos Kolding Kommune er man for øjeblikket i fuld gang med at forberede et 13.600 m² stort nybyggeri, der om godt 2½ år skal give plads til 1.500 heltids- og 900 deltidsstuderende fra Syddansk Universitet.

Det nye universitetsbyggeri skal ligge på den såkaldte Grønborggrund i Østerbrogade, hvor kommunen som led i forberedelserne er gået i gang med at nedrive et tidligere byggemarked.

Først fjernes de indvendige bygningsdele og installationer, og i løbet af januar følger nedrivningen af selve bygningerne. Det forventes, at kommunens arbejde er afsluttet 1. juni 2011.

Licitation sidst i 2011
I februar 2008 blev der indgået en aftale mellem Universitets- og Byggestyrelsen og Kolding Kommune om, at kommunen stiller grunden til rådighed for et nyt universitetsbyggeri, der skal erstatte SDUs nuværende lokaliteter på Engstien.

Finansieringen af byggeriet er optaget på den nye finanslov, og når det er behandlet i Folketingets finansudvalg den 3. februar, skal projekteringen færdiggøres.

Det er målet, at byggeriet kan udbydes i licitation sidst på året, og det vil betyde, at selve byggeprocessen kan indledes ved årsskiftet 2011/12.

Første fase af universitetsbyggeriet omfatter et byggeri på 13.600 m². Lokalplanen giver mulighed for senere at kunne udvide universitetet med yderligere 6.400 m² og en forskerpark på 13.000 m².
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064