23948sdkhjf

Bosch & Fjord går hver til sit

Efter mere end 10 års samarbejde om fornyelse af kontorlandskaber, læringsmiljøer og byrum har Rosan Bosch og Rune Fjord Jensen besluttet, at der skal ske noget nyt.
Den kreative kunst- og designvirksomhed, Bosch & Fjord, er med virkning fra den 1. januar 2011 opløst.

Selskabet bliver i stedet til to nye virksomheder under ledelse af de nu tidligere partnere; Rosan Bosch og Rune Fjord Jensen.

Bosch & Fjord har eksisteret siden 2001, hvor de to indehavere satte sig for i fællesskab at arbejde med design, kunst og arkitektur i tværfaglige helhedsprojekter.

Siden er det blevet til en lang række udfordrende kunst- og designprojekter – lige fra inddragende byskilte, der udvikler måden at se og bruge byen på, til totalindretninger af Legos udviklingsafdeling.

International opmærksomhed
Gennem årene har Bosch & Fjord markeret sig med en lang række opsigtsvækkende samarbejdsprojekter. Firmaets første projekt i 2002 skabte "Mindlab" i Økonomi- og Erhvervsministeriet, som omorganiserede og fornyede ministeriets måde at arbejde på.

På samme måde lagde totalindretningen af Ordrup Skole i 2006 kimen til udviklingen af et differentieret læringsmiljø, hvor de udfordrende rum nu skaber plads til varieret undervisning og kreativ tænkning.

Internationalt har der også været interesse for Bosch & Fjords design, hvor især skilteprojektet Free Zone i Istanbul, indretningen af Lego i 2007 og Hjørring Bibliotek i 2008 har skabt opmærksomhed.

Rosan Bosch og Rune Fjord Jensen går nu hver sin vej for at udforske mulighederne alene, men de vil stadig samarbejde som kunstnere om udvalgte projekter. Og kedeligt bliver det i hvert fald ikke, lyder det fra duoen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078