23948sdkhjf

MT Højgaard opfører museumsbygning til 275 mio. kroner

Moesgård Museum ved Århus får en ny udstillingsbygning, som skal stå klar i 2014. Det 15.000 m² store byggeri er tegnet af Henning Larsen Architects.
MT Højgaard er netop gået i gang med at bygge en ny, spektakulær udstillingsbygning til Moesgård Museum ved Århus.

Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects og er indbygget i landskabet, så den leder tankerne hen på fordum tiders elverhøje:

- En af de spændende udfordringer ved byggeriet er den store skrå tagflade, hvor vi trækker terrænet hen over huset. Konstruktionen, der bærer den store tagskive, er et meget stort og komplekst søjle-bjælkesystem, og den er også med til at gøre det til en spændende opgave. Konstruktionen muliggør etableringen af store udstillings- og publikumsarealer, siger projektchef Bo Stærk fra MT Højgaard.

Samarbejde med datterselskab
Opgaven var sendt i udbud i tre selvstændige entrepriser, og Moesgård Museums bestyrelse har valgt MT Højgaard til at stå for to af dem; råhus og aptering. Den tredje entreprise, som omfatter installationsarbejdet, bliver udført af el-teknikselskabet Lindpro, der er et datterselskab til MT Højgaard:

- At alle tre entrepriser er gået til selskaber i MT Højgaard-familien er yderligere med til at sikre, at der i hele forløbet vil være fokus på samarbejde og høj kvalitet, siger Bo Stærk.

Den nye udstillingsbygning bliver på cirka 15.000 m², og den samlede entreprisesum er cirka 275 mio. kroner. Bygningen åbner for publikum i foråret 2014.

Læs mere om Moesgård Museum og det nye byggeri på museets hjemmeside www.moesmus.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159