23948sdkhjf

Arkitektkonkurrence skal bringe boligkvarter i balance

Tre hold udvalgt til at give bud på en helhedsplan i Esbjerg.

Tre tværfaglige teams med henholdsvis Tegnestuen Vandkunsten, Lendager Arkitekter og Cowi i spidsen er valgt som deltagere i en konkurrence om at skabe en langsigtet, strategisk udviklingsplan for Stengårdsvej i Esbjerg.

Stengårdsvej er ét af tre pilotprojekter i Realdanias initiativ; ”By i balance”. Visionen er, at det udsatte boligområde over tid omdannes til et velfungerende bykvarter.

- Den strategiske udviklingsplan skal danne en ny stærk, fælles fortælling for boligområdet og den omkringliggende by. Planen skal på den måde danne baggrund for beslutninger og investeringer i boligområdet frem mod 2040, og dermed sætte en langsigtet, ambitiøs og helhedsorienteret retning for at omdanne Stengårdsvej – socialt, funktionelt og mentalt, skriver Realdania i en pressemeddelelse.

I løbet af februar skal de tre teams arbejde videre med deres forslag, og i marts udpeges den af de tre, der får opgaven som rådgiver på den strategiske udviklingsplan for Stengårdsvej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097