23948sdkhjf

150 meter høj skorsten bliver til støttemur

Amager Ressource Center vil tage genanvendelse af beton til et nyt niveau.

Når Hovedstadens Forsyningsselskab i næste måned tager fat på nedrivningen af den ene af Amagerværkets tre skorstene, vil den gamle beton blive genanvendt til byggeriet af en ny genbrugsstation, i Københavns Sydhavn.

Ifølge projektleder Theis Rasmussen fra Amager Ressource Center, der er bygherre på den nye genbrugsstation, er det første gang, at der vil blive anvendt genbrugsbeton til beton i aggressiv miljøklasse:

- Vi har fokuseret på at finde så mange genbrugsmaterialer som muligt til byggeriet. Vi undersøger eksempelvis, om man kan genbruge træ i ukurante størrelser som terrassebeklædning, og vi ser på hvordan man kan ombygge gamle lysarmaturer med nye led-lyskilder og drivere. Men det, der fylder mest, er støttemuren med en beton, hvor 100 procent af stenfraktionen er udskiftet med genbrugsbeton, siger han til Ingeniøren.

Projektet har et samlet budget på 68,8 mio. kroner, og Cowi og tegnestuen Krilov som rådgivere på basis af et konceptuelt design, som i sin tid blev udarbejdet af Bjarke Ingels tegnestue, BIG. Det ottetalsformede byggeri forventes færdigopført i slutningen af 2018, og hovedentreprisen er netop sendt i udbud.

Ifølge Ingeniøren vil de 5.000 kubikmeter beton blive knust i to fraktioner, hvoraf den groveste skal bruges som tilslagsmateriale i den nye beton. Den fineste fraktion vil muligvis blive brugt i bærelaget under asfalten på genbrugsstationen.

Når projektet er gennemført, vil Amager Ressource Center og Københavns Kommune udgive en erfaringsrapport.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116