23948sdkhjf

Tyve løb med alt værktøjet

Installatør føler sig magtesløs efter at tyve har lænset ham for værktøj og maskiner
Antallet af tyverier fra byggepladser er stigende. Ifølge nye tal fra Rigspolitiet steg antallet af anmeldte tyverier henholdsvis 10,2 pct. i første kvartal af 2017, 15,3 pct. i andet og 18,4 pct. i tredje.
En af de virksomheder, som har været udsat for tyveri på byggepladsen, er Søren Frederiksen, der driver vvs-installationsfirmaet, Christiansen & Andersen Aps. i Brønshøj.

- De brød ind i en aflåst skibscontainer, hvor vi opbevarede vores værktøj og maskiner. De tog alt af værdi, og vores arbejde på byggepladsen blev afbrudt, fordi vi ikke længere havde udstyret til at udføre opgaven, fortæller Søren Frederiksen.

Læs også: Tyvene boltrer sig på byggepladserne

Han har desuden oplevet gentagne indbrud i firmaets varebiler og bygninger.
- Vi er naturligvis forsikret, men vores værktøj er anskaffet over en lang årrække, og noget af det er speciallavet til helt særlige formål. Det kan tage ugevis at genanskaffe, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at købe noget tilsvarende. Det betyder aflysninger, utilfredse kunder og tabte indtægter, siger fortsætter Søren Frederiksen.

For at forebygge flere tyverier har han netop investeret et større beløb i DNA-udstyr, så han fremover kan mærke virksomhedens værdier – herunder værktøj og maskiner.

- Jeg er normalt ret hårdfør og meget positiv af natur, men det her har næsten væltet mig af pinden. Det koster så meget tid og energi at komme ovenpå igen, og når skaden så bare gentager sig, føler man sig magtesløs. Vi har gjort meget ud af at sikre os med alarmer, overvågning osv., men nu tager vi altså skridtet videre og DNA-mærker alle vores ting i håbet om, at det kan holde tyvene væk, siger Søren Frederiksen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.249