23948sdkhjf

Lufthavn vil bygge for 100 mio. kroner

Stærkt stigende trafik har gjort pladsen for trang i Aalborg Lufthavn, og derfor er det nødvendigt med investeringer i flere gates, spiseområder og udvidet sikkerhedskontrol.
Det er blot tre år siden, at Aalborg Lufthavn tog sin seneste udbygning i brug, men ifølge Nordjyske Medier arbejder ledelsen igen med byggeplaner, som vil udvide det nuværende areal med en tredjedel.

Baggrunden er konstant stigende passagertal. I november havde lufthavnen 111.732 rejsende, hvilket er 8,8 % flere end i fjor:

- Vi er presset ikke bare på p-pladser, men også på plads til gates, security, spiseområder og meget andet. Derfor, og fordi vi forventer fortsat fremgang, er det nødvendigt mere plads, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Lufthavnens bestyrelse ventes at give grønt lys til udvidelsesplanerne på et møde den 15. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079