23948sdkhjf

Universitet klar til milliard-byggeri

”AU Arts and Business Building” bliver navnet på det højhus, som Aarhus Universitet (AU) vil bygge i de kommende år. Næste skridt er en arkitektkonkurrence.
I 2015 eller 2016 forventer AU at tage et nyt højhus på 20 etager i brug på den såkaldte ”lille Barnow-grund” på hjørnet af Nørrebrogade og Nordre Ringgade.

Og ambitionerne er store på universitetet, hvor bestyrelsen torsdag gav sit ”ja” til prospektet bag projektet:

- Det er meget tilfredsstillende, for der er tale om et af de største projekter nogensinde for Aarhus Universitet, og byggeriet vil blive noget helt særligt. Det vil blive et naturligt samlingspunkt for Aarhus Universitet, og et sted hvor man byder gæster velkommen til universitetet, siger prorektor Søren E. Frandsen til Jyllandsposten.

Arkitektkonkurrence i maj 2011
Huset er først og fremmest udset som base for studerende og forskere fra AU’s kulturvidenskabelige fakultet, arts, samt fakultetet for erhverv og samfund, business.

De 20 etager skal bl.a. rumme butikker, cafeer, biblioteker og idrætsfaciliteter. Herudover indrettes to auditorier samt lokaler til studerende og forskere. De nederste etager etableres som åbne rum i et såkaldt ’square’-område.

Næste fase for projektet er en arkitektkonkurrence, som udskrives i maj 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078