23948sdkhjf

MT Højgaard skiller sig af med Promecon

Entreprenørkoncernen har solgt serviceaktiviteterne i stål- og rørvirksomheden Promecon til L&H-Rørbyg. Den resterende del af selskabet afvikles.
MT Højgaard har solgt Promecons serviceaktivitet til konkurrenten L&H-Rørbyg med virkning fra 15. december 2010.

Adm. direktør Kristian May begrunder beslutningen med, at selskabets aktiviteter ikke længere passer ind i MT Højgaards strategi og fokus:

- Serviceaktiviteterne får i L&H-Rørbyg en solid ny ejer med dette område som omdrejningspunkt. Samtidig har markedet for de traditionelle stålprojekter de seneste år været vigende, så her afvikler vi vores få tilbageværende aktiviteter. Vi er meget tilfredse med denne løsning, siger han.

Serviceenheden har 133 medarbejdere og udgør den største del af Promecon, som er et 100 % ejet datterselskab. Den mindre projektenhed afvikles, og koncernen vil, så vidt det er relevant, tilbyde ansættelse til de resterende medarbejdere i MT Højgaards forretningsområde for stålbroer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125