23948sdkhjf

Årets Bestyrelsesformand sidder for bordenden hos Velux-ejer

En overskudsgrad på hele 17 procent gør Søren Bjerre-Nielsen fra industrigiganten VKR Holding til Årets Bestyrelsesformand, mener PwC.

Sammen med en professionel jury har PwC kåret Søren Bjerre-Nielsen fra VKR Holding A/S som Årets Bestyrelsesformand 2017.

Begrundelsen er, at VKR-koncernen de senere år har skabt stærke resultater i et ellers fladt marked. Overskudsgraden er således steget fra 8 procent i 2013 til hele 17 procent i 2016, hvor familievirksomheden i øvrigt kunne fejre 75 års jubilæum.

De seneste års vindere

2016: Bert Nordberg, Vestas

2015: Ole Andersen, Chr. Hansen

2014: Kåre Schultz, Royal Unibrew

2013: Niels Jacobsen, Lego

2012: Lars Nørby Johansen, Falck

2011: Michael Pram Rasmussen, A.P. Møller-Mærsk

2010: Povl Krogsgaard-Larsen, Carlsberg.

PwC har uddelt prisen som Årets Bestyrelsesformand siden 2007.

- VKR Holding har med Søren Bjerre-Nielsen for bordenden været igennem en flot udvikling, hvor man ikke alene har opnået en stigende omsætning, men også en fordobling af indtjeningen over en relativt kort årrække. Samtidig er man lykkedes med at opnå flotte resultater fra andre forretningsområder end Velux, som nok er det mest kendte forretningsben i gruppen, herunder Dovista og Arcon Sunmark, siger administrerende direktør Mogens Nørgaard Mogensen fra PwC.

Han tilføjer, at Søren Bjerre-Nielsen i VKR Holding er lykkedes med at sammensætte en professionel bestyrelse i en familieejet virksomhed bestående af nogle af Danmarks dygtigste erhvervsledere.

- Søren Bjerre-Nielsen ser det at være bestyrelsesformand som en slags dirigent-rolle. Og det fortjener anerkendelse, at han har formået at opbygge en professionel bestyrelse i en familieejet virksomhed, der i høj grad formår at spille godt sammen, siger Mogens Nørgaard Mogensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093