Smeden: Byggelederen skal have en blodtud
Følg med i byggeriets eneste on-line julekalender: Jul i skurvognen
- Han er sgu da ikke til at holde ud, ham byggelederen, siger smeden og dumper fire sukkerknalder i kaffen og dykker ned i posen med basser.
- Men du skød da et ordentligt hul i den egen fod i fredags, siger VVS-Vagn. Han hentyder til, at mester ikke har brugt det IT-værktøj som hovedentreprenøren har krævet skal bruges bl.a. i forbindelse med ekstraarbejder, men også i forhold til kvalitetssikring og andre vigtige processer.
- Ja, siger mester. Han har sorte rande under øjnene og han har siddet på potten det meste af weekenden med ondt i maven – og skamfuld, fordi han på den måde har udstillet sig selv. IT er ikke mesters spidskompetence. Det plejer at blive ordnet på kontoret af konduktør-Knud. Men mester har helt gemt at tage ham med på råd.
- Det var sgu også dumt at begynde på det fis med ekstraarbejderne. Men ham Esben byggeleder har været på nakken af os lige siden vi startede på byggepladsen, siger mester, som får medhold af smeden.
Smeden er en ilter herrer og er klar til at give byggelederen både en blodtud og et blåt øje, hvis han nu skulle ”møde ham ude i byen”. Også hvis mødet ikke er helt tilfældigt. Bare det er mørkt nok.
- Ja, siger gulvmanden Gerhardt.
- Ham Esben byggeleder kunne godt trænge til nogle øretæver. Men det går nok ikke. Jeg har en anden idé. Nu skal i høre, siger gulvmanden Gerhardt.
Læs første afnit af Jul i skurvognen HER
Læs afsnit 2 her
Læs afsnit 3 her
Læs afsnit 4 her
Læs afsnit 5 her
Læs afsnit 6 her
Artiklen er en del af temaet JUL I SKURVOGNEN.