23948sdkhjf

Nordjysk developer bygger boliger i Køge

Med østjyske DCM som entreprenør igangsætter Calum nu byggeriet af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn.

Sidste år købte Aalborg-virksomheden Calum to byggefelter på Søndre Havn i Køge, og nu igangsættes det første byggeri med 64 lejeboliger, tegnet af Schmidt Hammer Lassen, på hjørnet af Søndre Badevej og Strandpromenaden.

”Gåsefoden”, som projektet er døbt, omfatter i alt 6.250 kvadratmeter og skal opføres i totalentreprise af DCM fra Højbjerg ved Aarhus.

- Vi har et af Danmarks mest kompetente og anerkendte arkitektfirmaer til at tegne lejlighederne, og det har resulteret i en række boliger af høj kvalitet, designmæssigt som i valg af materialer, udtaler administrerende direktør Jakob Axel Nielsen i en pressemeddelelse.

De 64 lejligheder varierer i størrelse fra 75 til 120 kvadratmeter med to, tre eller fire værelser. Der etableres 50 stormvandsikrede p-pladser i kælderen.

Projektet er solgt til Dades og ventes færdigt ultimo 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111