23948sdkhjf

B. Nygaard Sørensen A/S bygger 50 nye plejeboliger

Mandag blev opførelsen af et nyt plejecenter i lavenergiklasse 1 indledt i Bistrup ved Birkerød. Projektet er tegnet af arkitektfirmaet White.
Tilbage i april måned fik et konsortium med entreprenøren B. Nygaard Sørensen til opgave at opføre et nyt plejecenter til 100 mio. kroner ved Birkerød.

Mandag i denne uge gik spaden så i jorden til byggeriet, der bliver Rudersdal Kommunes første i lavenergiklasse 1.

Det første spadestik blev taget af formanden for social- og sundhedsudvalget, Birgitte Schjerning Povlsen, der i sin tale lagde vægt på, at det er anden gang på kort tid, at kommunen indleder et nyt plejeboligbyggeri.

For tre måneder siden var det opførelsen af plejecenteret på Byageren i Nærum med 72 boliger, der blev sat i gang.

Plejecentret i Bistrup opføres i to etager og får bl.a. sansehave og træningsområde. Desuden indrettes alle 50 boliger med terrasse eller altan. Forventet indflytning er i slutningen af 2012.

Læs mere om projektet i artiklen " Herlev-entreprenør skal opføre 50 plejeboliger ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093