23948sdkhjf

40 spritnye operationsstuer skal bygges om på supersygehus

De lever ikke op til at være "ultra rene", og derfor er udflytningen til Skejby forsinket i månedsvis.

Over 40 operationsstuer skal bygges om på det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus, skriver DR.

Operationsstuerne skulle have været klar til at modtage patienter allerede i oktober, men det sker først til maj. Ventilationen kan nemlig ikke sørge for at skaffe ”ultra ren” luft, som er nødvendigt til nogle operationer, forklarer projektdirektør Carsten Kronborg.

- Vi kommer til at bygge om på det oprindelige design. Vi har forsøgt med små justeringer på det oprindelige design at få det til at virke, og det gør det ikke, siger han.

Operationsstuerne kan sagtens leve op til kravet om "almindelig ren luft," men til nogle operationer er der brug for, at luften er i særklasse, forklarer projektdirektøren.

- Det er til det, vi kalder risikokirurgi, især implantater og hofteoperationer – der, hvor du går i knoglerne. Det skal være i den ekstreme klasse ”ultra ren”, og der må være hundrede gange færre partikler i en ”ultra ren” stue, siger han.

Ifølge Carsten Kronborg vil budgettet for uforudsete udgifter kunne dække selve ombygningen. Han vil dog ikke ud med, hvad regningen for ombygningen og forsinkelserne præcist beløber sig til.

- Der er også en udgift i forhold til den manglende effektivisering, det at man ikke kan rykke herud til tiden, har selvfølgelig også en omkostning, der ikke er indeholdt i projektøkonomien og er selvfølgelig en udgift for hospitalet, siger han.

Historie fra DR distribueret af Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089