23948sdkhjf

Nyt OUH: Fynsk entreprenør skal op mod de store

Region Syddanmark har offentliggjort navnene på de prækvalificerede til de næste 93.000 kvadratmeter af Odenses nye supersygehus.

Tre nordiske og en italiensk totalentreprenør er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om at bygge næste del af det nye universitetshospital i Odense.

Regionsrådet besluttede onsdag, at der skal indledes en konkurrencepræget dialog med fire aktører – We care (med MT Højgaard), NCC/Bravida, italienske CMB/Itinera og 5E Byg.

Udbuddet omfatter i alt 93.000 kvadratmeter, som regionsrådet tilbage i august valgte at dele i fire ’klynger’ for at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på opgaven.

'Klyngerne' på Nyt OUH: De prækvalificerede

- CMB/Itinera
- We Care
- NCC/Bravida
- 5E Byg

Den konkurrenceprægede dialog løber løber i perioden februar-maj 2018, hvorefter det endelige udbudsmateriale udarbejdes. Efter planen vælger regionsrådet på sit møde i september 2018.

Ifølge Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens innovationsudvalg, er strategien lykkedes efter hensigten, idet 5E Byg er prækvalificeret til at byde på to af klyngerne, mens de tre øvrige er prækvalificeret til at byde på alle fire.

- Vi har mindst tre virksomheder, der gerne vil være med til at færdigprojektere og bygge alle de fire delprojekter. Det er flot, når det drejer sig om så store opgaver. Desuden er det lykkes for os at få andre end de helt store entreprenører i spil. En lokal entreprenør er med i opløbet. Det glæder mig rigtigt meget, siger Karsten Uno Petersen.

Nyt OUH bliver et af de største sygehusbyggerier i Danmark og skal stå færdigt i slutningen af 2022. Byggeriet er overordnet set delt op i tre: Vidensaksen, behandlings- og sengeafsnit samt altså de fire klynger, hvor regionen indleder den konkurrenceprægede dialog med de prækvalificerede aktører til februar. Vinderne forventes udpeget i september 2018.

Inden da skal det afgøres, hvem der skal bygge vidensaksen samt behandlings- og sengeafsnittene. CMB/Itinera, We Care og NCC/Bravida skal aflevere deres tilbud den 4. december 2017, hvorefter regionsrådet udpeger vinderne på et møde 14 dage senere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112