23948sdkhjf

Århus tager længe ventet spadestik

PensionDanmark, Århus Kommune og NCC Construction Danmark indledte onsdag byggeriet af erhvervs- og boligprojektet ”Isbjerget” med 210 lejligheder.
Den 1. december blev der taget hul på et længe ventet byggeprojekt på havnefronten i Århus.

”Isbjerget”, der har været undervejs siden 2008, tilfører byen 210 nye lejligheder, når byggeriet står færdigt i marts 2013.

Hos PensionDanmark, der er bygherre på projektet, betegner man ”Isbjerget” som arkitektur i verdensklasse, og ifølge adm. direktør Torben Möger Pedersen bliver det en grundsten i porteføljen af erhvervs- og boligejendomme:

- Isbjerget er en væsentlig udbygning af vores investeringer i ejendomme, og det er et enestående byggeri, der giver mange familier gode boligforhold i det centrale Århus, siger han.

Også hos totalentreprenøren NCC ser man frem mod det 30.000 m² store byggeprojekt med store forventninger:

- Det er et stort og markant byggeri på Århus Havn, som bliver spændende at opføre. Det kræver de rigtige kompetencer, og vi glæder os til at komme i gang, siger viceadm. direktør Klaus Kaae.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11