23948sdkhjf

Innovater køber stor grund i Næstved: Nye butikker på vej

Næstved Megacenter får en nabo mod øst.

Med Retail Architects og Årstiderne Arkitekter som rådgivere har udviklingsselskabet Innovater sikret sig retten til at købe og udvikle et 53.300 kvadratmeter stort areal lige øst for Næstved Megacenter.

Hvor mange butikker, der åbner på Køgevej, er ikke afgjort, men der bliver tale om et bebygget areal på cirka 20.000 kvadratmeter i 1-2 etager samt 350-400 parkeringspladser.

- Vi vil gå ydmygt til opgaven med en vision om at udvikle mere end bare flere ’bokse’. Vi skal skabe et sted, hvor man som handlende har lyst til opholde sig og lade sig inspirere. Det er en stor opgave, og kommunen viser stor kommerciel forståelse, når de har valgt denne udbudsform, der giver os tid og mulighed for i samarbejde at skabe de bedst mulige rammer for at tiltrække nye, spændende butikker, siger udviklingsdirektør Peter Søgaard fra Innovater i en pressemeddelelse.

I samarbejde med arkitekterne har Innovater udformet et projekt, hvor bygningerne flugter med landskabet, og hvor etagerne skyder sig ind over hinanden. Det skaber mulighed for udstillinger, torv, udeservering, medarbejderfaciliteter og andre aktiviteter på terrasser på tagene, der bindes sammen af trapper, hvor besøgende kan bevæge sig fra plateau til plateau.

Innovater står også for at forlænge Vestergårdsvej, så man kan køre til området vest fra. Desuden bliver der anlagt en rundkørsel på Køgevej, der giver en bedre afvikling af trafikken, så man kan holde den tunge trafik fra varetransport adskilt fra kundetrafik.

Næstved Kommune går nu i gang med at udarbejde et udkast til en ny lokalplan for området. Falder alt på plads, vil en endelig lokalplan formentlig kunne vedtages i efteråret 2018, hvorefter der kan gives tilladelse til byggeriet med mulighed for åbning af butikkerne i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109