23948sdkhjf

Jakobsen & Blindkilde skal bygge plejecenter

Sammen med Aarhus Arkitekterne, Tri-Consult samt Thing & Wainø har Aulum-virksomheden sikret sig totalentreprisen på plejehjemmet ”Solgården” i Hundborg ved Thisted.
I 1. kvartal 2011 indledes byggeriet af et nyt plejecenter på 3.800 m² i Hundborg ved Thisted.

Bag byggeriet står Jakobsen & Blindkilde, Aarhus Arkitekterne, Tri-Consult og Thing & Wainø Landskabsarkitekter, som netop har vundet 1. præmien i projektets totalentreprise-konkurrence.

Opføres inden for lavenergiklasse 2020
Teamet har arbejdet med en cirkulær bygning i to etager, der skal samle plejecenterets funktioner i ét sammenhængende forløb på hver etage.

Den sluttede, runde form giver maksimal udnyttelse af udsigten og minimerer overfladearealet. Det er medvirkende til, at bygningen kan opføres inden for kravene til lavenergiklasse 2020.

Bebyggelsen samler sig omkring et gårdrum, der binder boliger og centerdelen sammen og skaber sammenhæng på tværs af plejecenteret. Gårdrummet er Solgårdens ’hjerte’ og skal danne rammen om det daglige liv.

Et byggeri med stor tilgængelighed
Solgården opføres på en skrånende grund, men da bygningen samtidig lægger sig ind i det skrånende terræn, er det muligt at sikre der niveaufri og direkte adgang for beboerne til hver af de to etager.

Dermed bliver bygningen let tilgængelig fra alle retninger, og samtidig kan den benyttes til at passere det skrånende terræn til eller fra byen. Plejecenteret kommer således til at hjælpe beboerne med at forcere en del af terrænets fald.

Bygningen opdeler den omkringliggende park i mindre områder, og den cirkulære form tillader, at man frit kan bevæge sig omkring. Håbet er, at parken kan blive et opholds- og aktivitetssted til glæde for centerets brugere.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095