23948sdkhjf

HUJ indleder godsbane-ombygning i Århus

Torsdag stikkes spaden i jorden til et 10.500 m² stort kulturcenter på Århus’ gamle godsbanegård. Projektet er tegnet af 3XN, mens Hans Ulrik Jensen A/S er totalentreprenør.
Den tidligere Godsbanegård i Århus er under omdannelse til et nyt center for kulturproduktion, som bliver hjertet i et nyt bykvarter på byens nedlagte godsbaneterræn.

I dag tages det første spadestik, og renoveringen af den enorme bygning kan således begynde.

Projektet omfatter renovering af hovedbygningen og to haller, og centeret ventes at åbne i 2012:

- Godsbanen bliver et kæmpe aktiv for Århus. Det bliver et sted, der kommer til at summe af kultur og produktivitet. Godsbanen bliver et kreativt oplevelsesrum for byens borgere og besøgende, og hele bydelen bliver et attraktivt sted at opholde sig, siger kulturrådmand Marc Perera Christensen.

Byens industrielle historie i nye rammer
Det er et konsortium under ledelse af totalentreprenør Hans Ulrik Jensen A/S (HUJ A/S) samt arkitekter og byplanlæggere fra 3XN, Exners Tegnestue og Nord ApS., der står for opbygningen.

Visionen om et nyt kulturelt kraftcenter og en nye bydel på godsbanearealerne er udviklet i et partnerskab mellem Realdania og Århus Kommune:

- Århus kan glæde sig til, at det gamle godsbaneareal bliver vakt til live og åbnet for byens borgere. Med genanvendelsen af godsbanen sikrer vi, at en vigtig brik fra byens industrielle historie bliver bevaret og genanvendt som kulturelt kraftcenter, og at der etableres et nyt kulturelt knudepunkt i kulturzonen, siger projektleder Eske Møller fra Realdania.

Omdannelsen af arealerne sikrer en ny ’byport’ til musikhus-området fra vest. Projektet vil færdiggøre aksen fra Århus Rådhus og Musikhuset gennem Scandinavian Center og skaber samtidig en kobling mellem musikhus-området og arealerne omkring Den Gamle By, Ceres-grunden samt Botanisk Have.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191