23948sdkhjf

Aarsleff skal udvide Hanstholm Havn

Entreprenørgiganten trækker det længste strå blandt fem prækvalificerede om totalentreprise til en halv milliard kroner.

Det bliver Per Aarsleff A/S, der skal stå for den kommende havneudvidelse i Hirtshals.

Opgaven er en totalentreprise, der udføres i samarbejde den Aarsleff-ejede vandbygningsspecialist VG Entreprenør A/S. Derudover står Rohde Nielsen A/S for uddybningsarbejdet, mens Cowi er rådgiver.

Udvidelsen af Hanstholm Havn omfatter:

Ny indsejling mod nordøst

Nye bolværker 400-600 m (forberedt til 11 m vand)

Nye baglandsarealer på minimum 100.000 kvm.

Kajgade på 15 meter i bredden forberedt for 5 ton/kvm

Adgangsvej fra den nye kajgade til Kai Lindbergs Gade via Sildegad

Vanddybden ved indsejling bliver 10,5 meter, mens dybden i de nye bassiner bliver 9,0 meter. Desuden skal bølgeuro i eksisterende havn forbedres i forhold til i dag.

- Det er et meget spændende projekt, som vi har arbejdet intenst på i den ti måneder lange tilbudsfase, og hvor vi blandt andet kan anvende vores erfaring fra molebyggerier. Vi glæder os over at få lov til at stå for udvidelsen af Hanstholm Havn, siger Christian Trier, der er sektionsdirektør i Anlæg & Byggeri hos Aarsleff.

Stolte over at vinde på hjemmbanen
Det er Aarsleffs anden store havnekontrakt på få uger. Således vandt den danske entreprenørkoncern midt i oktober totalentreprisen på fase 1 af Rønne Havn. Begge entrepriser har en værdi i omegnen af en halv milliard kroner.

- Vi er selvsagt meget stolte over at have vundet opgaven i Hanstholm i konkurrence med en række udenlandske konsortier. Det er en opgave, hvor mange af vores eksisterende vandbygningskompetencer skal i spil, og så er det på vores egen hjemmebane, siger Christian Trier. 

Aarsleff har gennem de senere år udført flere havneudvidelser i ind- og udland, herunder i Skagen, Frederikshavn, Stockholm, Sisimut, Nuuk og Hvide Sande.

En meget stor dag for havnen
Udvidelsen i Hanstholm har til formål at forbedre havnens service til den nuværende kerneforretning, fiskerierhvervet, samt supplere med gods, vedvarende energi og akvakultur.

Efter flere årtiers debat og forarbejde glæder bestyrelsesformand Martin Vestergaard sig over, at den krævende og komplekse havneudvidelse nu kan gå i gang:

- Det er en meget stor dag for havnen, for Hanstholm by, for Thisted Kommune og for hele Danmark, der nu får udbygget positionen for en af Europas største og stærkeste fiskerihavne, siger Martin Vestergaard.

Miljøminister til første spadestik
Allerede i morgen - onsdag den 8. november kl. 15.30 - tager Hanstholm Havn og Aarsleff det officielle første spadestik. Det sker i området ved Sildegade øst for den eksisterende havn, hvor de nye baglandsarealer skal etableres.

Oprindeligt var første spadestik planlagt til foråret 2018, og nu bliver byggeriet herved indledt tidligere end planlagt. Arrangementet får deltagelse af miljøminister Esben Lunde Larsen i sin egenskab af ansvarlig for Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriets ressortområde.

Kontrakten har en værdi på knap 500 mio. kroner, og arbejdet forventes gennemført i slutningen af 2020.

Foruden Aarsleffs konsortium var følgende prækvalificeret til opgaven:

  • Boskalis (NL), Arkil (DK), Arkil Fundering (DK), Niras (DK).
  • BAM International (NL), BAM Infra (NL), Dredging International NV (BE).
  • Van Oord (NL), CG Jensen (DK), Sweco (SE).
  • Condotte (IT), Jan de Nul (BE).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096