23948sdkhjf

Grossister ser lyst på årets udgang

Forventningerne til årets 4. kvartal er positive blandt landets engrosvirksomheder. Dog er tekniske leverandører til industrien mere positive end grossister i byggesektoren.
DI Handel, som organiserer 2.000 handelsvirksomheder og agenturer, har netop fremlagt resultatet af en ny konjunkturmåling, som organisationen har foretaget blandt landets grossister.

Her svarer 48 %, at de forventer fremgang i salget i 4. kvartal, mens 21 % forudser et fald.

Ved en tilsvarende måling forud for årets 1. kvartal spåede 37 % fremgang og 32 % tilbagegang, så samlet set har engroshandlen skruet lidt op for optimismen.

Hårdt 2009 gør virksomhederne forsigtige
Undersøgelsen indikerer, at optimismen er størst i de brancher, der har oplevet en større efterspørgsel til ikke mindst den eksporterende industri. Der er primært tale om de tekniske grossister, som generelt har oplevet medvind siden sommeren 2010:

- Vi fornemmer imidlertid, at mange stadig er afventende. Der hersker stor tvivl om, hvorvidt væksten i industrien vil vare ved i 2011. Inden for træ- og byggevareområdet er væksten stort set udeblevet som følge af det stillestående private byggeri, siger direktør i DI Handel, Lars William Wesch.

Han henviser til, at handelsvirksomhederne vælger en forsigtig kurs trods fremgang i omsætningen i 2010. Det skyldes et meget hårdt 2009, hvor mange brancher oplevede nedgang i omsætningen på mellem 20 og 40 % – med rationaliseringer og afskedigelser til følge.

Ifølge målingen er det således kun 11 % af grossisterne, der forventer at øge medarbejderstaben i 4. kvartal, mens næsten 40 % forventer færre ansatte og 25 % påregner afskedigelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173