23948sdkhjf

Store fremskridt trods nyt underskud

Schaumann Properties kom ud af 3. kvartal med et minus på 180 mio. kroner, men samtidig er selskabet rykket tættere på en rekonstruktion.
Årsagen til underskuddet er primært nedskrivning af koncerngoodwill og hensættelse til tab på udlån.

Til gengæld har en betydelig gældseftergivelse trukket i modsat retning, oplyser Schaumann.

Øverst på selskabets dagsorden i dette regnskabsår er en akut mangel på likvide midler, og Schaumann har siden november 2009 ført drøftelser med sine kreditorer.

Seks kreditorer har på tiltrådt en aftale, og der forhandles aktuelt med yderligere to. Falder disse drøftelser positivt ud, er vejen banet for en planlagt rekonstruktion:

- På denne baggrund er det fortsat bestyrelsens forventning, at en restrukturering vil kunne gennemføres, således at der åbnes mulighed for en rekapitalisering af selskabet, oplyser Schaumann-ledelsen.

Nedskrivning af aktier skal bane vej for ny kapital
Underskuddet i 3. kvartal lyder på 179,6 mio. kroner, og samlet set har Schaumann realiseret et negativt resultat på 271,4 mio. kroner i årets første tre kvartaler. Til sammenligning måtte selskabet i 2009 indkassere et underskud på hele 763,2 mio. kroner.

Udviklingen i 3. kvartal giver Schaumann en negativ egenkapital på 99 mio. kroner, og bestyrelsen betegner det som " en betydelig udfordring " at få likviditeten til at slå til.

For at skabe grundlag for tilførsel af ny kapital arbejder bestyrelsen på en nedsættelse af aktiekapitalen. Konkret skal generalforsamlingen tage stilling til en nedsættelse af stykstørrelsen 1,00 kroner til 0,05 kroner.

Det vil i så fald nedbringe selskabets aktiekapital med knap 108 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078