23948sdkhjf

Levende uderum er Kronen på værket

Et koncept baseret på oplevelser skal lokke kunder væk fra internettet og ind i butikscentret Kronen, der åbner i Vanløse torsdag.

For enden af metrolinjen midt i Vanløse ligger Kronen. En arkitektonisk imponerende bygning med 24.000 kvadratmeter butikker i to etager og 158 boliger med gårdpark ovenpå. 

Kronens 60 butikker og restauranter slår torsdag den 12. oktober dørene op for første gang. Ifølge Ole Hammershøj fra CBRE, der sammen med bygherren Solstra Capital har stået for udlejningen, er projektet et godt eksempel på en global tendens inden for detail, hvor muligheder for oplevelser kombineres med shopping.

- Vi har i de senere år set, at internethandlen eksploderer mens detailhandlen stagnerer. Den udvikling forsøger man flere steder at udfordre – enten via innovative concept stores, et større fokus på service og æstetikken i oplevelsen og i et mix med restaurationer. Det er den summende stemning af liv, vi sælger. Den får du ikke foran skærmen i sofaen. Kronen bliver Vanløses nye mødested, siger Ole Hammershøj.

Et navn med en stærk betydning
Kronen indvies af overborgmester Frank Jensen (S) klokken otte – som det ottende største shoppingcenter i Københavnsområdet.

Navnet er ikke tilfældigt valgt. Kronen har en stærk historisk forbindelse til Vanløse og udviklingen i dansk detailhandel. På Jyllingevej 56 kan man stadig se skorstenen efter margarinefabrikken "Kronen", der blev grundlagt i 1914.

Det udviklede sig til en hel kæde af butikker, der solgte kaffe fra eget risteri. I begyndelsen af 1960’erne overtog Børge Olsen forretningerne, som blev en del af Irma-kæden

Otte år undervejs
Byggeriet blev sat i gang tilbage i 2009 af projektudvikleren og ejendomsinvestoren Flemming Holberg Fenger.

Men finanskrisen spændte ben for centerplanerne, og byggeriet lå helt stille, indtil det ved udgangen af 2014 blev overtaget af investeringsselskabet Solstra. Sammen med en britisk medinvestor justerede Solstra planerne for selve centret, og med de stigende boligpriser blev det oprindelige kontorprojekt oven på butikkerne ændret til 14.000 kvadratmeter boliger i tre etager.

De 158 boliger, hvoraf 40 bliver almene, opføres i totalentreprise af den nordjyske modulbygger Scandi Byg. De forventes klar til udlejning primo 2018.

Det er Sangberg Architechts, som står bag udformningen af boligerne og gårdparken, mens centerets indretning og design er udført af britiske Leonard Design Architects.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.338