Ajcon bygger igen for transportgigant
Pakkedistributøren GLS gør plads til vækst med et nyt 3.800 kvadratmeter stort distributionscenter i Odense.
Ajcon Entreprenør- og Ingeniørfirma, der tidligere har bygget for GLS i Kolding og Taastrup, er valgt som totalentreprenør.
GLS har investeret i en erhvervsgrund på M. P. Allerupsvej sydøst for Odense, hvor nybyggeriet med sorteringshal, turhal og administrationsbygning opføres.
Hos Ajcon oplyser administrerende direktør Christian Wihrs, at firmaet går i gang på byggepladsen til november. Det færdige byggeri skal afleveres i august 2018.