23948sdkhjf

Kommune låner Rambøll-direktør i et halvt år

Senior direktør Erik Møberg fra Rambøll Management Consulting får midlertidig direktørstilling i Aarhus.

Aarhus Byråd fulgte onsdag aften en indstilling fra rådmand Kristian Würtz om at ansætte Erik Møberg, senior direktør i Rambøll, som midlertidig direktør for Teknik og Miljø.

Erik Møberg er 59 år og uddannet cand.oecon. Udover sine mere end 20 år i Rambøll Management Consulting har han haft ansættelser i det daværende Nordjyllands Amt og Aarhus Kommune. 

Rådmand Kristian Würtz glæder sig over ansættelsen og fremhæver blandt andet, at Erik Møberg i forvejen har indgående kendskab til Aarhus Kommune, idet han tidligere dels har været ansat i kommunen og dels har udført en række rådgivningsopgaver som ekstern konsulent.

- Han har masser af erfaring med organisationsudvikling og varetagelsen af komplekse opgaver. Samtidig har han erfaringer fra både det offentlige og det private erhvervsliv, som Teknik og Miljø vil have stor gavn af i de kommende måneder, siger Kristian Würtz.

Erik Møberg frigøres i perioden fra sine opgaver i Rambøll Management Consulting og vil blive udlånt til at arbejde fuld tid for Aarhus Kommune fra 1. oktober frem til omkring 1. april 2018.

Der er politisk enighed om, at ansættelsen af en ny, blivende direktør for Teknik og Miljø udskydes til, at det er besluttet, hvem der skal være rådmand for Teknik og Miljø i den nye byrådsperiode.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11