23948sdkhjf

Bravida-profil får topstilling i Schneider Electric

Efter tre år som direktør for Schneider Electrics forretningsområde for intelligente bygninger – EcoBuilding – i Danmark rykker Søren Eriksen nu videre til en direktørpost i Schneider Electrics nordeuropæiske område.

Som afløser for Søren Eriksen har Schneider Electric ansat 53-årige Morten Jørgensen, der kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Bravida Danmark.

Helene Egebøl, der er administrerende direktør i Schneider Electric, betegner Morten Jørgensen som en stærk kommerciel profil med udbredt ledelseserfaring. Foruden jobbet i Bravida har Morten Jørgensen arbejdet som administrerende direktør i Louis Poulsen El-Teknik, Lemvigh Müller og Executives Global Network.

- Vi mener, at fremtiden inden for digitale løsninger handler om at agere i et økosystem med andre virksomheder. Morten Jørgensen kender bygge- og elbranchen rigtig godt, har de rette kompetencer og forbindelser i dansk erhvervsliv og er derfor den perfekte kandidat til at udvide Schneider Electrics samarbejde med andre i branchen, siger Helene Egebøl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105