23948sdkhjf

55 byggekonkurser i august

Konkurserne i branchen ser ud til at nærme sig et nyt normalniveau.

Opsvinget har varet så længe, at konkursbølgen nu ruller langsommere og nærmer sig en 'ny normal'.

Det vurderer Dansk Byggeri på baggrund af de seneste konkurstal fra Danmarks Statistik.

55 byggekonkurser i august bringer det samlede tal for 2017 op på 467, hvilket er 21 procent færre end i samme periode sidste år.

- Konkurser indtræder typisk med nogen forsinkelse, og i 2016 var der tilmed en sagspukkel af konkurssager i SKAT, som slørede billedet. Men nu har opsvinget efterhånden varet så længe, så konkursomfanget nærmer sig et nyt ’normalniveau’, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Før finanskrisen havde man år, hvor antallet af byggekonkurser kunne være helt nede omkring 200-300 stykker. Men ifølge Bo Sandberg er det meget tvivlsomt, om branchen nogensinde kommer så langt ned igen.

- Udviklingen i blandt andet teknologi, konkurrence, kundekontakt, kvalitets- og energikrav går stærkt. Populært sagt foregår der disruption i mange dimensioner. Det gælder generelt i erhvervslivet. Dertil kommer, at byggeriet på godt og ondt er en af de allermest dynamiske brancher med mange nystartede virksomheder og mange konkurser. Det er trist for dem, det går ud over. Men for samfundsøkonomien er ’kreativ destruktion’ faktisk en god ting, pointerer cheføkonomen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078