23948sdkhjf

Xella bekræfter interesse i H+H

Den tyskejede producent af byggematerialer erkender, at der er rettet henvendelse til bestyrelsen i H+H med henblik på en overtagelse af det danske selskab.
I fredags oplyste H+H, at selskabet på det seneste har modtaget flere ikke bindende tilbud om køb af de samlede aktiviteter.

Bestyrelsen har ikke ønsket at afsløre, hvem der står bag henvendelserne, men ifølge dagbladet Børsen stammer et af buddene fra H+H’s tyskejede konkurrent, Xella.

Det rygte bekræftes nu af Xellas kommunikationsdirektør, Ernst Arelmann, som i onsdagens udgave af Børsen er citeret for følgende:

- Vi kan bekræfte, at vi er interesserede i H+H. Vi kontaktede bestyrelsesformanden for H+H om det for flere uger siden, lyder det fra Ernst Arelmann, som også udtaler, at Xella for mere end et år siden var interesseret i at overtage H+H.

Xella ejes af de to kapitalfonde PAI Partners og Goldman Sachs Capital Partners. Koncernen er i Danmark repræsenteret med varemærkerne Silka (kalksandsten), Ytong (porebeton), Ytong Multipor (isoleringsmateriale) og Fermacell (fibergips).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075