23948sdkhjf

KPC, Pensam og Sjælsø sælger boligprojekter i København

Før sommerferien igangsatte KPC, Pensam og Sjælsø Management opførelsen af to boligbyggerier med i alt 246 lejligheder på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

Nu er de to byggerier solgt til svenske Heimstaden for cirka 790 mio. kroner. Med i handlen indgår desuden 114 P-pladser i områdets parkeringshus.

De to boligprojekter er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og afleveres til køber henholdsvis i slutningen af 2018 og i foråret 2019.

Samarbejde skal videreføres
KPC, Pensam og Sjælsø Management indgik i slutningen af 2015 et joint venture-samarbejde med henblik på at udvikle og sælge tre boligprojekter på Teglholmen.

Det første projekt med 177 lejligheder fordelt på cirka 17.000 kvadratmeter blev solgt til Patrizia i efteråret 2016 og skal stå færdigt i næste måned.

Med salget af de to resterende projekter til Heimstaden nærmer joint venture-samarbejdet sig sin afslutning, men de tre parter er indstillede på at videreføre det gode samarbejde på nye projekter:

- Vi er meget glade for samarbejdet med KPC og Sjælsø Management. Udviklingen, og nu også salgene af disse projekter, har bevist værdien af dette samarbejde, og vi vil gerne gentage succesen på nye projekter, siger Carsten Gröhn, der er afdelingschef for alternative investeringer i PenSam.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094