23948sdkhjf

Cowi holder kursen

Trods udfordringer i Nordamerika styrker rådgiveren sin finansielle situation i første halvår

Flere store projekter er tilføjet ordrebogen, og omsætningen er gået en anelse frem i årets første seks måneder.

Det er resultatet i første halvår for landets næststørste rådgivervirksomhed, Cowi.

Omsætningen landede på 3,1 mia. kroner, hvilket er en stigning på tre procent i forhold til samme periode i 2016, og driftsresultatet før afskrivninger (Ebitda) steg fra 177 til 183 mio. kroner. Samtidig er pengestrømmene øget med 29 procent.

Det får Cowis adm. direktør Lars-Peter Søbye til at slå fast, at Cowi holder den kurs, der er lagt med virksomhedens 2020-strategi.

- Det glæder mig også, at vores finansielle stabilitet er styrket yderligere med en flot fremgang på 29 procent i cash flow. På indtjeningssiden er vores Ebitda-resultat på linje med samme periode sidste år, men vi er ikke helt oppe på det niveau, vi ønsker. Det skyldes blandt andet udfordringer i Nordamerika, hvor vi har haft et svagt første halvår, men de sidste par måneder har vist en positiv udvikling. Vores fremgang i ordrebogen på fem procent - fordelt på tværs af alle Cowis sektorer - bekræfter os i, at vi kan indfri målsætningerne for hele 2017 og frem mod 2020, siger Lars-Peter Søbye i en pressemeddelelse.

Udnytter synergier
Han lægger ikke skjul på, at synergieffekter er blevet en afgørende konkurrencefordel, hvor Cowi har evnet at sætte projektholdene på tværs af kompetencer og geografien.

- Vi vinder, når vi arbejder sammen på tværs af regioner og forretningsområder. Eksempelvis vandt vi i en joint-venture i juni måned Cowis til dato største vandkontrakt på et britisk udviklingsprojekt i det sydlige Afrika. I juni vandt vi projekteringen af Petroleum Cement Terminal, i Alaska. Og i starten af året vandt vi første fase af det prestigefyldte byudviklingsprojekt Östlig Förbindelse, der skal fuldende ringvejen omkring Stockholm, udtaler Lars-Peter Søbye.

I Stockholm har Cowi desuden i første halvår opkøbt den svenske rådgivervirksomhed Projektbyrån, der har tilført Cowi kompetencer inden for projektledelse og styrket Cowis position på det svenske marked.

Cowi A/S (Halvårsregnskab)
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 3.068 2.987
Resultat af primær drift 88 102
Resultat før skat 69 111
Periodens resultat 45 76
Balancesum 3.441 3.249
Egenkapital 1.127 1.046
Antal ansatte 6.518 6.527
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079