23948sdkhjf

Betonkoncern kan komme på udenlandske hænder

H+H International A/S har modtaget flere henvendelser fra interesserede købere, og bestyrelsen vil nu undersøge situationen nærmere.
H+H oplyste fredag via fondsbørsen, at koncernen har modtaget flere "ikke bindende tilbud" om køb af det samlede selskab.

Bestyrelsen har i den forbindelse besluttet, at det vil være i aktionærernes interesse at undersøge henvendelserne nærmere:

- Eventuelle yderligere kommentarer til markedet vil fremkomme, når H+H International finder dette rigtigt eller nødvendigt, lyder det i meddelelsen.

Der er således ikke sat navn på tilbudsgiverne, men unavngivne kilder oplyser til dagbladet Børsen, at et af buddene kommer fra den tyske konkurrent, Xella.

Ifølge avisen skulle tyskerne være parat til at betale ca. 640 mio. kroner for virksomheden. Hverken H+H eller koncernens to største enkeltaktionærer, ATP og LD Invest Equity, har ønsket at kommentere på oplysningerne.
Læs mere om: H+H
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.062