23948sdkhjf

Freja melder næsten udsolgt på Flyvestationen

Det er godt fire år siden, at Freja Ejendomme overtog udviklingen af Sydlejren på Flyvestation Værløse.

I dag er stort set alle byggeretter solgt, og spaden er stukket i jorden til et nyt bæredygtigt bolig- og erhvervsområde.

Bonava har investeret i tre byggefelter på i alt 18.000 kvadratmeter, Bofællesskabet Mageløse har sat sig på 5.000 kvadratmeter, og ifølge udviklingsdirektør Carsten Rasmussen er yderligere et bofællesskab på vej. Endelig har Freja solgt en byggemulighed på 10.000 kvadratmeter til Reka Group.

- Vi har haft et virkelig godt parløb med Furesø Kommune og vores samarbejdspartnere. Alle har været enige om, at Flyvestationens historie og kultur skal bevares og integreres i den nye bydel. Det har været en fornøjelse at se, hvordan brikkerne lige så stille er faldet på plads, siger Carsten Rasmussen.

Gamle hangarer finder ny anvendelse Den nye bydel tager udgangspunkt i det eksisterende.

Således bliver Perimetervejen den gennemgående færdselsåre, mens en række af de gamle hangarer finder nye anvendelser som blandt andet fælleshus, foreningshus og filmstudier for Filmstationen, der har købt den primære del af erhvervsområdet.

På samme måde bliver kontroltårnet udnyttet som fælleshus for kollektivet Mageløse, mens den bevaringsværdige del af Flyverskolen bliver integreret i en ny boligbebyggelse.

Naturen er i højsædet i den nye bydel, hvor boligerne bygges med udsigt ud over landskabet. Bonavas første rækkehuse; ”Filmhusene”, bygges med fokus på fællesskab. Gårdrummene er planlagt, så beboerne føler sig knyttet til nabolaget for at skabe sammenhold og øget livskvalitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11