23948sdkhjf

Aarsleff forventer højere omsætning

Efter god aktivitet i tredje kvartal løfter Per Aarsleff Holding nu sine forventninger.

Landets største bygge- og anlægsentreprenør, Per Aarsleff Holding A/S, har i de første ni måneder af regnskabsåret løftet omsætningen med 8,4 procent, og det får nu koncernen til at opjustere forventningerne til årsregnskabet, der lukker ved udgangen i september.

Aarsleff øger således forventninger til omsætningsvæksten fa fem til seks procent i 2016/17. I de første ni måneder omsatte koncernen for 8,2 mia. kroner mod 7,6 mia. kroner året før.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kvartalsregnskab.

Indtjeningen falder
Væksten i omsætning er størst inden for segmentet Anlæg og Byggeri, men der har også været en fremgang i aktiviteten for de to andre områder: Rørteknik og Fundering.

Mens omsætningen bevæger sig opad, så det går det den modsatte vej for indtjeningen. Resultatet før skat ligger på 231 mio. kroner, mens det var 298 mio. kroner i de første ni måneder af 2015/16.

Nedgangen var forventet og slog allerede igennem i andet kvartal, og en nedjustering blev meldt ud i maj. Den lavere indtjening skyldes flere forhold, herunder nedskrivninger på to grønlandske projekter og de to datterselskaber, Wicotec Kirkebjerg A/S og Hansson & Knudsen A/S, der fortsat leverer utilfredsstillende ifølge selskabsmeddelelsen.

Aarsleff forventer på den baggrund at komme ud af regnskabsåret med en overskudsgrad på tre procent. I 2015/16 lød den på 4,1 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079