23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Skive Kommune, Egedal Kommune og Cowi

Skive Kommune
Ann Ammitzbo, 55 år, er ansat som byg- og miljøchef i Skive Kommune.

Ann Ammitzbo er uddannet biolog fra Aarhus Universitet i 1988 og samtidig miljøingeniør fra Ingeniørskolen i Horsens.

Hun har desuden en HD i organisation fra Aalborg Universitet og er master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet i år. Ann kommer fra en stilling som teknik- og miljøchef i Favrskov Kommune.

I Skive efterfølger hun Michael Eilertsen, som er vendt tilbage til det rådgivende ingeniørfirma Niras, hvor han var ansat tre år tidligere.

Kilde: Danske Kommuner

Egedal Kommune
Katrine Buhl Møller, 37 år, er ansat som chef for plan og kultur i Egedal Kommune. Katrine Buhl Møller er cand.scient. (kulturgeografi) fra Københavns Universitet 2006 og har en HD i organisation og ledelse fra CBS 2010.

Inden sin kandidateksamen var hun i godt et år ansat som projektmedarbejder hos Niras-konsulenterne og blev derefter byplanlægger ved Gladsaxe Kommune. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef for by, kultur og fritid i Alberslund Kommune. I Egedal efterfølger hun Mona Dates Jørgensen, som er gået på pension.

Kilde: Danske Kommuner

Cowi
Michael Jacobsen, projektchef hos ingeniørvirksomheden Cowi, fylder 60 år i dag, mandag 28. august. Michael Jacobsen er cand.polit. og startede karrieren i Finansministeriet. I 1990 kom han til Cowi og har gennem sin tid i ingeniørvirksomheden beklædt mange internationale ledelsesfunktioner, blandt andet som direktør i Cowi Polen og som international direktør i Cowi Tyrkiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11