23948sdkhjf

Rockwool opjusterer efter stærkt første halvår

Den danske isoleringsgigant Rockwool leverede en højere omsætningsvækst end ventet i det første seks måneder i 2017 og opjusterer forventninger for hele året fra 2-4 procent til 5-7 procent i lokale valutaer.

Selskabet omsatte for 8,32 mia. kroner i første halvår af 2017, hvilket var 6,6 procent bedre end samme periode sidste år.

Resultatet for første halvår var en indtjening på 588 mio. kroner op fra 543 mio. kroner for samme periode sidste år.

Stærke markedsvilkår
Opjusteringen sker på baggrund af stærke markedsvilkår, og salgsvæksten er bredt funderet over flere geografiske markeder. Derudover var der blandt andet russisk valutamedvind på grund af en markant styrkelse af rublen.

Driftsmarginen falder en smule blandt andet på grund af stigende råvarepriser.

- Vi er helt overordnet tilfredse med vores resultater for første halvår. Som forventet begynder vi at kunne se prisstigningerne, og prissætning vil fortsat være et stort fokus fremover. Vi ser positive markedsudviklinger, blandt andet et større interesse i vores brandsikre stenuldsprodukter, siger Rockwools koncernchef, Jens Birgersson, i regnskabsmeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096