23948sdkhjf

80 almene boliger på vej til Aarhus Ø.

Boligkontoret Århus skal samarbejde med BIG og Sleth.

80 almene boliger skal indgå som en del af området ved det såkaldte Bassin 7 på havnen i Aarhus, og det bliver med Boligkontoret Århus som bygherre.

- Vi har før overvejet at bygge ved havnen. Her så vi en oplagt mulighed for at føre vores visioner ud i livet, siger direktør Morten Homann.

Boligkontoret Århus har netop vundet Aarhus Kommunes konkurrence om de kommende boliger, der opføres i området ved byens nye hotel- og konferencecenter.

Det er Anpartsselskabet Bassin 7, med Anders Holch Povlsen og Rune Kilden som ejere, der opfører hotel- og konferencecentret samt to boligkarréer og et boligtårn på de tilstødende byggefelter.

Da Anders Holch Povlsen og Rune Kilden vandt udbuddet om byggeretterne i foråret, var en af betingelserne, at 7.000 kvadratmeter almene familieboliger skulle integreres i projektet.

Det er disse boliger, som Boligkontoret Århus nu har vundet retten til at bygge – i samarbejde med Anpartsselskabet Bassin 7 og dets rådgivere; BIG og Sleth.

- Vi er overbeviste om, at byen og dens fællesskaber bliver stærkere af, at boligområder er mangfoldige. Vi tror på, at den enkelte får langt større værdi i at møde og opleve forskelligheder fremfor kun at færdes i blandt genkendelige spejlbilleder. Her kommer vi med en stor viden og erfaring, siger Morten Homann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119