23948sdkhjf

Ny Aarhus-bro af sjældent træ skal opdrage os

Aarhus bliver en attraktion rigere, når en ny gangbro åbner 18. august i byens Sydhavn.

Sydhavnens gamle kulbro, som i mange år har stået ubrugt hen, bliver belagt med 17 forskellige FSC-certificerede tropetræsorter. Det er sket i samarbejde mellem FSC og initiativgruppen Kulbroens Venner.

Dermed kan FSC gøre opmærksom på, at der findes flere end den lille håndfuld tropetræsorter, som danske aktører typisk vælger, og det budskab er en betydelig del af broprojektet.

Det fortæller FSC Danmark om projektet på sin hjemmeside:

- Dem, som er ansvarlige for valget af træarter, kan faktisk gøre mere end ”blot” at vælge FSC-certificeret træ. De kan også vælge flere forskellige træarter – variere deres brug af træarter, så flere arter tages i brug. På den måde kan vi give skovene mere værdi, da mere træ kan tages ud, uden at enkelte arter lider overlast. Man øger udtaget men spreder altså presset fra få til mange arter, siger Kristian Jørgensen, projektkoordinator og varemærkeansvarlig hos FSC Danmark.

Han nævner, at at når skovejerne møder efterspørgsel på flere af deres træprodukter, så får de et større økonomisk incitament til at drive skoven bæredygtigt. Samtidig kan Danmark få et træmarked med flere valgmuligheder og mere fleksibilitet.

I underkonstruktionen er der brugt Louro Vermelho, Piquia, Uchi Torrado, Bilinga og Azobé

Som belægning bruges Garapa, Muiracatiara, Pakuli, Guariuba, Jutai, Cumaru og Bangkirai

Og til rækværket er der brugt Angelim Vermelho, Jequitiba, Massaranduba, Jatoba og Okan.

Blandt danske virksomheder, som har støttet projektet, findes Keflico, Global Timber, International Timber Trading, Wennerth Wood Trading med flere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093