23948sdkhjf

Henning Larsen tegner fransk bud på europæisk agentur

Vandt konkurrence med design af 30.000 kvadratmeter stor bygning
Arkitektfirmaet Henning Larsen har sammen med to udenlandske samarbejdspartnere vundet den internationale konkurrence om at designe det franske bud på et nyt hovedsæde til det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Lille kæmper mod andre europæiske byer om at blive ny vært for hovedsædet, som skal skifte lokation efter Brexit.

EMA er det vigtigste europæiske samarbejdsorgan på lægemiddelområdet og beskæftiger knap 900 ansatte. Henning Larsen Architects har vundet konkurrencen om at designe den 30.000 kvadratmeter store bygning, som bliver Frankrigs officielle kandidatur.

Visionen er ifølge det danske arkitektfirma at skabe et landemærke for Lille og et fremsynet, moderne hovedkvarter til de 890 medarbejdere og 3.700 eksperter i EMA, skræddersyet til deres workflow.

- Vi har designet et moderne, ultra-bæredygtigt hovedsæde, der promoverer et sundt arbejdsmiljø og velvære. Bygningen er skabt til at give alle medarbejdere rigeligt adgang til dagslys, udendørs rekreative områder med et behageligt mikroklima, frisk luft og et stimulerende miljø med et stærkt fokus på vegetation og grønne områder, fortæller Søren Øllgaard, der er partner og arkitekt hos Henning Larsen,

- Det primære aspekt ved designet, er, at vi har skabt et hovedsæde specielt til EMA. Vi er rigtig glade for at kunne aflevere en potentiel arbejdsplads, som understøtter EMAs rutiner, giver dem et sundt miljø at færdes i og som deler deres overordnede mission om at promovere europæisk sundhed. Bygningen er designet til at være en moderne arbejdsplads i symbiose med naturen, uddyber han.

En moderne biotop
Bygningen hedder "Biotopen", som stammer fra det græske ord for levested. "Et naturligt sted, hvor mennesker skal færdes, og som er perfekt afvejet i forhold til sine brugere og omgivelser", konstaterer Henning Larsen Architects.

Bygningen bliver placeret mellem Grand Palais og et regionalt hovedsæde i Lille og kommer til at rumme et auditorium med plads til 300, mødefaciliteter, arbejdsstationer, afslapningsområder og en restaurant med panoramaudsigt.

Den præcise lokation for det nye hovedkvarter bliver vedtaget af repræsentanter for EU’s medlemslande i begyndelsen af november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141