Ledelses-bøvl fører til lukning af to Paulsen-selskaber
Byggeselskabet Paulsens ejer har taget konsekvensen af "dårligt gennemførte projekter"
Det skriver Midtjyllands Avis.
De to selskaber er ikke fuldt afviklet, idet Byggeselskabet Paulsen fortsat er garant for at servicere deres kunder i forbindelse med 1-og 5-års gennemgangen af de arbejder, selskaberne har udført, skriver avisen.
P Tømrerentreprise havde sidste år et underskud før skat på godt 39 millioner kroner, og ifølge bemærkningerne i årsregnskabet skyldes det ikke mindst dårlig ledelse.
- Selskabet har realiseret et betydeligt underskud, hvilket primært skyldes dårligt gennemførte projekter herunder projektledelse og ressourceanvendelse. Tilsvarende har selskabet lidt tab på grund af dårligt kontraktgrundlag. Selskabets ledere er alle opsagte og fratræder efter aftale, hedder det.
Underskuddet i P&H Entreprise blev på knap 4 millioner kroner, hvilket ifølge selskabets regnskab skyldes "dårligt gennemførte projekter i forhold til ressource- og kapacitetsudnyttelse"
Både Byggeselskabet Paulsen og de to underskudsgivende og nu hvilende selskaber er ejet af C. Paulsen Holding.