23948sdkhjf

Spiondrama mellem konkurrenter: Velux-chef bortvist og fængslet

Danske Velux og den mindre polske konkurrent Fakro slås om verdensmarkedet for ovenlysvinduer.

Nu er der afsløret en sag om industrispionage mellem de 2 virksomheder, som sidste år førte til bortvisning, arrestation og fængsling, skriver Finans.

Nyhedsmediet fortæller, at en polsk kvinde, ansat hos Fakro, har sladret til Velux om, at en Velux-chef var i færd med at sælge store mængder af fortrolig data om Velux-produkter.

Og det fik i 2016 Velux til at bortvise og politianmelde chefen.

- Vi er utroligt skuffede over at opdage, at en betroet medarbejder kan finde på at gøre sådan noget, siger Velux' pressechef, Jens Bekke, til Finans.

Chefen havde downloadet store mængder data og lavet “en form for menukort med dokumenter, optagelser og billeder," som skulle vises for Fakro.

Hos Velux mener man, at Fakro har brudt loven ved aet samle på de data, som Velux-chefen har bragt til virksomheden.

Fakro svarer skriftligt på kritikken over for Finans, at det er lovligt at samle dokumenter om et lovbrud, som konkurrenten begår, da Fakro mener, at Velux overtræder konkurencelovgivningen.

At Velux-chefen blev arresteret og varetægtsfængslet har offentligheden ikke hidtil haft kendskab til, fordi fængslingssagen blev ført for lukkede døre og med navneforbud, skriver Finans.

Finans har i mere end et år har arbejdet på at kunne bringe afsløringen af sagen, som Velux-ledelsen fik kendskab til i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094