23948sdkhjf

Amerika Have sætter punktum på Amerika Plads

Amerika Plads har siden 2008 været et uafsluttet kapitel. Men med færdiggørelsen af områdets tredje og sidste tårn er byggetomten ud mod Kalkbrænderihavnsgade nu omdannet til boligejendommen Amerika Have.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet den mørmurede boligkarré, hvor fire længer samles i et 13 etager højt boligtårn.

Arkitekterne har taget afsæt i området, som er karakteriseret af de eksisterende lidt tunge huse og pakhuse. Derfor er der valgt et muret mørkt byggeri i kontrast til Kobbertårnet, som også fremstår mørkt, men med en anden stoflighed, samt det murede nabohus, som Amerika Have også skal spille op imod.

- Det er selvfølgelig et arkitektonisk stærkt udtryk, huset får på denne måde. Men det er også let aflæseligt i sit formsprog. Det er ikke et hus, som larmer. Det er interessant og pænt proportioneret, og det tager ikke magten fra sine omgivelser. I stedet lægger det sig som en naturlig del af hele området og i særdeleshed Amerika Plads, forklarer partner Torsten Stephensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Han fremhæver altanerne som noget af det mest markante ved projektet. Bygherren, TK Development, ønskede fra starten at lave så store altaner som muligt for at sikre et udeareal, der kan bruges aktivt. Derfor har også de lavereliggende bygninger meget store altaner, og når man kommer op i tårnet, løber mange af altanerne omkring hjørnet.

- Altanerne og det medfølgende udeliv bidrager også med ekstra liv til bygningen, som man især vil kunne fornemme, når man opholder sig i gården eller på pladsen. Så man kan sige, at der ligger et socialt aspekt i altanerne, siger sagsarkitekt Jakob Meyling.

For at skabe læ for vinden er altanerne trukket delvist tilbage, og glasfacader med markante vandrette medløbere beskytter ligeledes mod både vind og lyd. Ved at udføre altanerne i galvaniseret stål bevares en forbindelse til det maritime område.

Lejlighederne i Amerika Have spænder i størrelse fra 50 til 160 kvadratmeter. Tanken er, at det vil give mere liv i bygningen, at man kan henvende sig til så bredt et publikum.

Amerika Have er opført med 5E Byg som totalentreprenør og OBH som rådgivende ingeniør. Det er den hollandske arkitekt Adriaan Geuze, som står bag den overordnede masterplan for Amerika Plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11