23948sdkhjf

Kolding-arkitekter åbner i København

To nyudnævnte partnere skal stå i spidsen for en ny tegnestue med internationale ambitioner.

Tegnestuen Mejeriet, med hovedkontor i Kolding, åbner nu i København.

I spidsen for den nye tegnestue står to unge arkitekter, der er hentet hos Foster + Partners i London. Louise Nedergaard Clausen og Daniel Rodrigues er indtrådt Mejeriets partnerkreds efter syv år hos det internationale arkitektfirma Foster + Partners i London.

- De to kommer til at drive tegnestuen i Wildersgade på Christianshavn, under navnet Mejeriet Copenhagen. Dermed er vi meget tættere på de projekter, som vores kunder har både i hovedstaden og i udlandet, siger partner og administrerende direktør Søren Nielsen.

Idéen er, at den nye afdeling, og ikke mindst de to nye partneres internationale erfaring, skal bringe Mejeriet tættere på både internationale investorer og projekter.

- Vi løser for eksempel en del opgaver for Udenrigsministeriet. Lige nu er vi i gang med en flytning af den danske ambassade i Cairo, og vi har for nylig afsluttet flytningen af konsulatet i Sydney. Det betyder, at vi opbygger nogle generelle kompetencer og erfaringer omkring samarbejde og projektledelse på tværs af landegrænser, organisationer og kulturer, og de kompetencer kan vores nye partnere i høj grad styrke med deres internationale erfaring, siger Søren Nielsen.

Åbningen af tegnestuen i København og udvidelsen af partnerkredsen, er en del af Mejeriets vækststrategi, der tidligere førte til sammenlægning med +M Arkitekter i Haderslev i 2012, opkøb af Jørgen Toft Jessens restaureringstegnestue i 2015 samt åbning af en afdeling i Odense i 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092